søndag den 28. oktober 2012

DM I HVERDAGSMAD

Hjælp mig videre i konkurrencen i DM i hverdagsmad :-) 

Jeg har været virkelig spændt på at se min ret stylet, og som en del af de sidste ti i kategorien "mange" og nu er den her endelig, så tjek det ud! 




SPINAT- FILOTÆRTE MED MARINEREDE GULERØDDER OG 

LAKS

Ud over, at det er den ret,jeg har sendt ind, er den urtolig let at lave, og så kan den varieres i det UENDELIGE - og nå ja, hvis jeg selv skal sige det, så smager den da også bare rigtig godt! 




God dag til alle! 

tirsdag den 9. oktober 2012

Efteråret er ... så frygtelig mange ting!


Efterår år er altid en lidt blandet fornøjelse, det kan være helt fantastisk og helt igennem frygteligt, hvis man vel og mærke tænker på vejret! Hvis man derimod tænker på alle de fantastiske råvarer efteråret bringer med sig, har jeg ikke ét negativt ord at sige! Helt ærligt - tænk lige over det, hvad er ikke godt? Med det danske efterår kommer der lækre æbler i alle afskygninger, jordskokker, græskar, spinat, blomkål, broccoli og meget meget mere! - jeg kunne blive ved!

Det tiltaler mig helt vildt meget, at bruge de grøntsager, der er i sæson, og når der er så mange danske grøntsager i sæson lige i øjeblikket - så hvorfor ikke bruge dem?





I weekenden var jeg hjemme hos mine forældre på Bornholm, og haven var fuld af æbler og jordskokker. Situationen skulle udnyttes, så jeg fik en stor pose af hver med mig hjem, og nu er mit køleskab fuld af lækre æbler og jordskokker!

I mit hoved gik der straks et mylder af tanker i gang – hvad kan man lave, hvordan kan de kombineres, og hvad kunne være lækkert?

… og det eneste jeg havde RIGTIG meget lyst til var gammeldags æblekage – så sådan blev det.

Billedet er ikke det bedste i verden, det skal jeg være den første til at sige, men godt det smagte de!



Jeg kogte en æblemos med vanilje, som jeg smagte til med sukker, til den var sød, men ikke overdrevet. Jeg kan egentlig meget godt lide æblernes lidt syrlige smag, da det går godt til den føde, der jo også er i en æblekage.

I stedet for æblekagerasp (som jeg ikke havde til rådighed) brugte jeg en blanding af havregryn, mandler, valnødder og hørfrø, som jeg ristede på panden, og vendte sammen med honning. Det var absolut en ganske vellykket kombination.

Det hele blev samlet i lag, som man jo gør, kom på køl, og blev senere på aftenen nydt med stor fornøjelse. 

Velbekomme og dejlig efterårsdag



onsdag den 3. oktober 2012

Kanelsnegle - JA TAK

Der er bare dage, hvor man har lyst til lidt mere "goodness" end andre - og i dag er en af de dage + at min bror og to af hans venner kommer og bor et par dage, og de (så vidt jeg ved) er ret fjollede med kanelsnegle :-) 

Nå men i hvert fald, disse snegle er syndige efter alle kunstens regler, og ved I hvad - de er bare helt i orden! 


20-24 snegle med remonce

Dejen
125 gram vand
175 gram mælk
15 gram gær
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
500 gram mel
250 gram smør

Remonce
125 gram smør
2 spsk. kanel
250 gram brun farin

Mælken og vandet lunes i en kasserolle til det er lillefingervarmt. Det lune "mælkevand" blandes med gæren, og melet, sukkeret og saltet røres i. Dejen skal bare lige samles. Derefter stilles den på køl i små 20 minutter. 

Smøren tages ud af sin indpakning og lægges mellem to stykker bagepapir. Med en kagerulle bankes det fladt, så det er klar til at blive lagt sammen med dejen. 

Dejen tages ud af køleskabet og rulles ud til en plade på omkring 30x30 centimeter. 
På midten af pladen lægges smøren, hvorefter dejens fire hjørner foldes ind til midten. Derefter foldes den ene siden af dejen ind til midten og den anden side lægges indover. Dejen vendes og rulles til en rektangel. Nu lægges den på køl i 15 minutter. Herefter gentages processen til der er foldet i alt 27 lag. Dvs. at dejen skal foldes tre gange.

Efter den tredje foldetur, rulles dejen ud til en stor plade, der er klar til at modtage remoncen. 

Remoncen laves ved at smelte smøren og vende den sammen med kanel og det brune farin. 

Remoncen fordeles ud over dejen, der derefter trilles til en pølse. 
Nu er der bare tilbage at skære 20-24 kanelsnegle og bage dem i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter. 

Efter en kort afkøling er de klar til at blive nydt med en god kop the eller kaffe! 




Velbekomme og god eftermiddag til alle! :-) 





onsdag den 5. september 2012

KANTARELLER!

Se lige hvad min far kom hjem med efter en tur i skoven! 

Mmmm siger jeg bare... :-) 

De skal helt sikkert bruges, jeg skal bare lige udtænke den perfekte måde, så de få lækre svampe, der er, kommer rigtigt til sin ret! 

Lækre små kantareller fra Paradisbakkerne på Bornholm