onsdag den 5. september 2012

KANTARELLER!

Se lige hvad min far kom hjem med efter en tur i skoven! 

Mmmm siger jeg bare... :-) 

De skal helt sikkert bruges, jeg skal bare lige udtænke den perfekte måde, så de få lækre svampe, der er, kommer rigtigt til sin ret! 

Lækre små kantareller fra Paradisbakkerne på Bornholm

mandag den 3. september 2012

Kartofler på hundrede måder - nr. 8

Okay indrømmet - jeg laver alt for lidt hjemmelavet pasta! Det virker bare som sådan en omstændig proces, hver gang jeg tænker på at skulle gøre det. Derfor bliver det ofte bare ved tanken, men når jeg så endelig tager mig sammen bliver jeg overrasket over, hvor nemt, hurtigt og sjovt det er! :-) 

Jeg er jo stadig i gang med mit projekt "kartofler på hundrede måder" (jeg når nok aldrig hundrede, men anyway!), og derfor skulle kartoflerne selvfølgelig indgå i dagens ret.
I dag blev deres rolle fyldet, og det var de ret gode til... 

Jeg har flere steder set en type fyldt pasta, der hedder Tortelli con la coda. Det er en pasta, der er fyldt og formet som et slags blad - det skulle prøves, og resultatet blev ganske fint af en "første gangs folder". 




Pastaen som helhed blev faktisk rigtig godt, også selvom jeg tvivlede lidt på kartoflens evne som fyld.


Pastadejen er super enkel: 

Til 1 stort æg bruges 100 gram mel, til 2 æg 200 gram mel og så videre. 
  
Italiensk hvedemel af typen Tipo 00 er klart at foretrække på grund af det høje protein inhold.Det er proteinerne, der danner den gluten (lim), der får melet til at optage vandet og indgår i forbindelse med det. Det gør dejen smidig og lækker at arbejde med. 


Til fyldet brugte jeg: 

  • 200 gram kartofler i meget små tern
  • 1 fed hvidløg, presset eller fint hakket
  • Ekstra jomfru olivenolie
  • 100 gram hytteost
  • 25 gram revet parmasan
  • 50 gram mozzarella
  • frisk basilikum 
  • salt og peber (ikke meget slat, da parmasanen bidrager med en del)  
Hytteosten, parmasanen og mozzarellaen blendes sammen til en ensartet masse med en stavblender. Finthakket basilikum, peber og evt. salt tilsættes, og blandingen sættes i køleskabet.

De små kartoffeltern koges i vand til de er lige præcis møre, hvorefter de ristes hårdt på en pande i en god olivenolie sammen med hvidløget.
Kartoflerne skal køle lidt af, hvorefter de blandes med osten.

Det hele ryger tilbage i køleskabet mens pastadejen laves. 

Melet lægges i en bunke på bordet, og der laves et lille hul til æggene i midten. Først røres lidt af melet forsigtigt ind i æggene med en gaffel, hvorefter man stille og roligt kan begynde at ælte dejen til den har en smidig og homogen konsistens.




Dejen rulles tyndt ud på et meldrysset bord, og trykkes ud i cirkler. Hver lille cirkel smøres med æggehvide, som virker som en slags lim, og får en tsk fyld. Til sidst foldes pastaen, som man ønsker. 
Hvis i gerne vil prøve kræfter med Tortelli con la coda. Kan jeg anbefal, at i ser denne lille film fra Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=IFB191u0-zM

Til sidst koges pastaen i saltet vand i 3-4 min, alt efter hvor tyndt dejen er rullet.


Velbekomme og god aften til alle! :-)