søndag den 28. oktober 2012

DM I HVERDAGSMAD

Hjælp mig videre i konkurrencen i DM i hverdagsmad :-) 

Jeg har været virkelig spændt på at se min ret stylet, og som en del af de sidste ti i kategorien "mange" og nu er den her endelig, så tjek det ud! 




SPINAT- FILOTÆRTE MED MARINEREDE GULERØDDER OG 

LAKS

Ud over, at det er den ret,jeg har sendt ind, er den urtolig let at lave, og så kan den varieres i det UENDELIGE - og nå ja, hvis jeg selv skal sige det, så smager den da også bare rigtig godt! 




God dag til alle! 

tirsdag den 9. oktober 2012

Efteråret er ... så frygtelig mange ting!


Efterår år er altid en lidt blandet fornøjelse, det kan være helt fantastisk og helt igennem frygteligt, hvis man vel og mærke tænker på vejret! Hvis man derimod tænker på alle de fantastiske råvarer efteråret bringer med sig, har jeg ikke ét negativt ord at sige! Helt ærligt - tænk lige over det, hvad er ikke godt? Med det danske efterår kommer der lækre æbler i alle afskygninger, jordskokker, græskar, spinat, blomkål, broccoli og meget meget mere! - jeg kunne blive ved!

Det tiltaler mig helt vildt meget, at bruge de grøntsager, der er i sæson, og når der er så mange danske grøntsager i sæson lige i øjeblikket - så hvorfor ikke bruge dem?





I weekenden var jeg hjemme hos mine forældre på Bornholm, og haven var fuld af æbler og jordskokker. Situationen skulle udnyttes, så jeg fik en stor pose af hver med mig hjem, og nu er mit køleskab fuld af lækre æbler og jordskokker!

I mit hoved gik der straks et mylder af tanker i gang – hvad kan man lave, hvordan kan de kombineres, og hvad kunne være lækkert?

… og det eneste jeg havde RIGTIG meget lyst til var gammeldags æblekage – så sådan blev det.

Billedet er ikke det bedste i verden, det skal jeg være den første til at sige, men godt det smagte de!



Jeg kogte en æblemos med vanilje, som jeg smagte til med sukker, til den var sød, men ikke overdrevet. Jeg kan egentlig meget godt lide æblernes lidt syrlige smag, da det går godt til den føde, der jo også er i en æblekage.

I stedet for æblekagerasp (som jeg ikke havde til rådighed) brugte jeg en blanding af havregryn, mandler, valnødder og hørfrø, som jeg ristede på panden, og vendte sammen med honning. Det var absolut en ganske vellykket kombination.

Det hele blev samlet i lag, som man jo gør, kom på køl, og blev senere på aftenen nydt med stor fornøjelse. 

Velbekomme og dejlig efterårsdag



onsdag den 3. oktober 2012

Kanelsnegle - JA TAK

Der er bare dage, hvor man har lyst til lidt mere "goodness" end andre - og i dag er en af de dage + at min bror og to af hans venner kommer og bor et par dage, og de (så vidt jeg ved) er ret fjollede med kanelsnegle :-) 

Nå men i hvert fald, disse snegle er syndige efter alle kunstens regler, og ved I hvad - de er bare helt i orden! 


20-24 snegle med remonce

Dejen
125 gram vand
175 gram mælk
15 gram gær
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
500 gram mel
250 gram smør

Remonce
125 gram smør
2 spsk. kanel
250 gram brun farin

Mælken og vandet lunes i en kasserolle til det er lillefingervarmt. Det lune "mælkevand" blandes med gæren, og melet, sukkeret og saltet røres i. Dejen skal bare lige samles. Derefter stilles den på køl i små 20 minutter. 

Smøren tages ud af sin indpakning og lægges mellem to stykker bagepapir. Med en kagerulle bankes det fladt, så det er klar til at blive lagt sammen med dejen. 

Dejen tages ud af køleskabet og rulles ud til en plade på omkring 30x30 centimeter. 
På midten af pladen lægges smøren, hvorefter dejens fire hjørner foldes ind til midten. Derefter foldes den ene siden af dejen ind til midten og den anden side lægges indover. Dejen vendes og rulles til en rektangel. Nu lægges den på køl i 15 minutter. Herefter gentages processen til der er foldet i alt 27 lag. Dvs. at dejen skal foldes tre gange.

Efter den tredje foldetur, rulles dejen ud til en stor plade, der er klar til at modtage remoncen. 

Remoncen laves ved at smelte smøren og vende den sammen med kanel og det brune farin. 

Remoncen fordeles ud over dejen, der derefter trilles til en pølse. 
Nu er der bare tilbage at skære 20-24 kanelsnegle og bage dem i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter. 

Efter en kort afkøling er de klar til at blive nydt med en god kop the eller kaffe! 




Velbekomme og god eftermiddag til alle! :-) 





onsdag den 5. september 2012

KANTARELLER!

Se lige hvad min far kom hjem med efter en tur i skoven! 

Mmmm siger jeg bare... :-) 

De skal helt sikkert bruges, jeg skal bare lige udtænke den perfekte måde, så de få lækre svampe, der er, kommer rigtigt til sin ret! 

Lækre små kantareller fra Paradisbakkerne på Bornholm

mandag den 3. september 2012

Kartofler på hundrede måder - nr. 8

Okay indrømmet - jeg laver alt for lidt hjemmelavet pasta! Det virker bare som sådan en omstændig proces, hver gang jeg tænker på at skulle gøre det. Derfor bliver det ofte bare ved tanken, men når jeg så endelig tager mig sammen bliver jeg overrasket over, hvor nemt, hurtigt og sjovt det er! :-) 

Jeg er jo stadig i gang med mit projekt "kartofler på hundrede måder" (jeg når nok aldrig hundrede, men anyway!), og derfor skulle kartoflerne selvfølgelig indgå i dagens ret.
I dag blev deres rolle fyldet, og det var de ret gode til... 

Jeg har flere steder set en type fyldt pasta, der hedder Tortelli con la coda. Det er en pasta, der er fyldt og formet som et slags blad - det skulle prøves, og resultatet blev ganske fint af en "første gangs folder". 




Pastaen som helhed blev faktisk rigtig godt, også selvom jeg tvivlede lidt på kartoflens evne som fyld.


Pastadejen er super enkel: 

Til 1 stort æg bruges 100 gram mel, til 2 æg 200 gram mel og så videre. 
  
Italiensk hvedemel af typen Tipo 00 er klart at foretrække på grund af det høje protein inhold.Det er proteinerne, der danner den gluten (lim), der får melet til at optage vandet og indgår i forbindelse med det. Det gør dejen smidig og lækker at arbejde med. 


Til fyldet brugte jeg: 

  • 200 gram kartofler i meget små tern
  • 1 fed hvidløg, presset eller fint hakket
  • Ekstra jomfru olivenolie
  • 100 gram hytteost
  • 25 gram revet parmasan
  • 50 gram mozzarella
  • frisk basilikum 
  • salt og peber (ikke meget slat, da parmasanen bidrager med en del)  
Hytteosten, parmasanen og mozzarellaen blendes sammen til en ensartet masse med en stavblender. Finthakket basilikum, peber og evt. salt tilsættes, og blandingen sættes i køleskabet.

De små kartoffeltern koges i vand til de er lige præcis møre, hvorefter de ristes hårdt på en pande i en god olivenolie sammen med hvidløget.
Kartoflerne skal køle lidt af, hvorefter de blandes med osten.

Det hele ryger tilbage i køleskabet mens pastadejen laves. 

Melet lægges i en bunke på bordet, og der laves et lille hul til æggene i midten. Først røres lidt af melet forsigtigt ind i æggene med en gaffel, hvorefter man stille og roligt kan begynde at ælte dejen til den har en smidig og homogen konsistens.




Dejen rulles tyndt ud på et meldrysset bord, og trykkes ud i cirkler. Hver lille cirkel smøres med æggehvide, som virker som en slags lim, og får en tsk fyld. Til sidst foldes pastaen, som man ønsker. 
Hvis i gerne vil prøve kræfter med Tortelli con la coda. Kan jeg anbefal, at i ser denne lille film fra Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=IFB191u0-zM

Til sidst koges pastaen i saltet vand i 3-4 min, alt efter hvor tyndt dejen er rullet.


Velbekomme og god aften til alle! :-)  






 

onsdag den 29. august 2012

Kartofler på hundrede måder - nr. 7

Med inspiration fra http://adderbadderkarbonader.dk, og den fantastiske flettede calzone med kartofler, blev det forleden dag til en ny måde, at bruge kartofler på - og helt bestemt en RIGTIG god måde :-) 


Du skal bruge 
































+ en standart pizzadej, salt, peber og lidt olie 
(min var en helt almindelig lys pizzadej, men man kan jo vælge at laver en grovere model, det skader sikkert ikke) 


Sådan skal det gøres


- Tænd ovnen på 250 grader, og sæt bagepladen i ovnen, så den bliver varm. 


- Pizzadejen rulles ud på et melet bord og ost, bacon, løg, kartofler og timian fordeles i midten af dejen.

- På begge sider af fyldes snittes dejen, og pizza'en flættes. 

- Til sidst smøres dejen med lidt olie og bages i den ovnen til den er gylden, sprød og lækker. 

- Det tager et sted mellem 15 og 20 minutter. 






... og så skal den bare spises ;-) 



Velbekomme

torsdag den 23. august 2012

Kartofler på hundrede måder - nr. 6

... I don't care - kartofler kan bruges til ALT. 
Det beviser denne kartoffelkage (bogstaveligtalt) i hvert fald!

I denne kage fungere kartoflen simpelthen som det eneste bindemiddel og det, der gør kagen blød. Der er hverken mel eller smør i, og alligevel er kagen fast og super svampet. 

I mean look at it .. come on!! 






Her får i opskriften på en virkelig velsmagende kage, som man ville kunne bilde hr. hvem som helst ind, var en helt almindelig velsmagende chokoladekage:


  • 200 gram kogt mostet kartoffel 
  • 2 æggeblommer
  • 100 gram sukker
  • 100 gram mørk chokolade (nok ikke 85%, men en god mørk en på 60%) 
  • 2 æggehvider 
  • 50 gram smuttede og hakkede mandler
  • 1 tsk bagebulver

De kogte kartofler moses meget fint. Der skal ikke være nogle kartoffelstykker tilbage. 
Æggeblommerne piskes hvide/lyse med sukkeret og vendes i kartoffelmosen. 
Chokoladen smeltes over vandbad og vendes i dejen sammen med bagepulver og de smuttede finthakkede mandler. 
Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i den dejen. 
Dejen kommes i et lille ovnfast fad beklædt med bagepapir og bages 10-15 min i en 200 grader varm ovn.

Når kagen kommer ud vil den stadig føles en anelse blød, men den bliver mere fast når den lige er kølet lidt af. 
Den kolde kage kan skæres som man ønsker, og kan med fordel spises med cremefraiche rørt med lidt flormelis og vaniljesukker. En kugle vaniljeis i stedet for cremefraichen ville sikkert gøre den kære kage godt selvskab - kunne jeg forestille mig .. :-) 



.. og så gør det jo heller ikke noget, hvis den ser lidt "fin" ud når den skal serveres. 


Fra venste:
Hybenrosenblade med cremefraiche, cremefraiche toppet med kokos og en lille hyben, og æg af cremefraiche med lidt lavendel som pynt.

 





Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 22. august 2012

kartofler på hundrede måder - nr. 5

En lidt utraditionel måde, at bruge en rest kartofler på, men egentlig smart, hvis man godt kan lide at grille - og det kan jeg! 

Det er simpelthen kartoffel-grillspyd. 

For at få et komplet måltid ud af det, lavede jeg nogle kødboller, som jeg satte ind mellem kartoflerne. Opskriften på dem var lidt freestyle, men da det også er kartoflerne, det handler om, får i bare opskriften på dem! :-) 


800 gram nye kartofler
4 fed hvidløg
2 spsk hvedemel
2-3 spsk soya
1 spsk sesamfrø
grillspyd til at stikke kartoflerne på.

Skrup kartoflerne, og kog dem akkurat møre i letsaltet vand tilsat hvidløg. Kasser vand og hvidløg, og lad kartoflerne køle af.
Fugt kartoflerne med lidt vand, vend dem i hvedemel og derefter soya og sesamfrø. Sæt dem på spyd.

Grill dem i ca. 7-10 min minutter. 

jeg serverede en lille grøn ting til... 
(men, men, men, man kan SAGTES spise sig mæt bare i disse små lækre ting!) 

Velbekomme og god fornøjelse. 

den sidste rest sommer!

Jeg ved ikke med jer, men for mig er vandmelon med ske indbegrebet af sommer og sol! 

Vejret taget i betragtning, er det ikke super meget sommer mere, men med lidt vandmelon er det i hvert fald sommer på mine smagsløg lidt endnu... so just dig ind and enjoy! :-) 


Dejlig sommedag til alle.. 

mandag den 20. august 2012

Super enkel (og sund) bananis

I går aftes fik jeg bare så meget lyst til is, at jeg simpelthen var nødt til at lave noget. 
Jeg har læst om denne is mange steder på det seneste, men
havde en forestilling om, hvor kedelig den måtte være. 
Alligevel var nødt til at prøve den, og nu vil jeg dele opskriften med jer - for hold nu op, hvor er den god!!! :-D 

Det er meget simpelt, basisingredienserne er frosne bananer og soyamælk
Derefter kan man nærmest tilsætte alting 
(som dog helst skal have lidt med det søde køkken at gøre??) 
Jeg bruger soyamælk, da det giver en mere cremet konsistens, og så blenderen har lidt at arbejde med.

Min version i går aften var med peanutbutter - Mmm

Basisopskrift til to personer: 
- 2 frosne bananer
- 1-1,5 dl soyamælk (tilsæt lidt af gangen. Isen skal jo helst blive cremet og is-agtig i konsistensen)

Rigtig god fornøjelse og nydelse! 


Kartofler på hundrede måder - nr. 4

Wraps med kylling og perstomarinerede kartofler




... endnu en opskrift med kartofler fra haven - lidt utraditionel, men egentlig overraskende velsmagende og et frisk pust til de "almindelige" kartofler. 

Det skal der til 

- 400 gram nye kartofler
- 4 kyllingebryster
- Olive til stegning 
- Frisk spinat eller rucola 
et glas pesto, eller hjemmelavet pesto(vi havde en god pesto fra Løgismose i køleskabet,som skulle bruges, (Stop spild af mad!!))
- Flødeost naturel,(fx. philadelphia eller Arla buko) 
- 4-6 bløde tortillaer(jeg brugte fuldkorstortilla fra Levevis) 
- Staniol til at holde fyldet inde i tortillaen

Skrup kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Lad dem køle af. Skær dem i tern, og vend dem pesto'en. 
Steg kyllingefileterne i lidt olie på en pande i 4-5 min på hver side, til de er lige akkurat gennemstegte. Skær dem i mindre stykker, og vend dem sammen med kartoflerne.

Varm tortillaerne, som anvist på pakken(jeg brugte mikroovn metoden - hurtigt og nemt). Smør de lune tortillaer med flødeosten og fordel spinat, kylling og kartofler på tortillabrødene, og rul dem sammen. Pak den i staniol og halver dem - OG nyd dem! ;-)  


Hvis man vælger at lave sin egen pesto, har jeg tidligere haft succes med denne:






- 1 bundt basilikum
- 1/2 bundt bredbladet persille
- 1,5 dl god koldpresset olivenolie
- 40 gram ristede pinjekerner
- 40 gram revet parmasan
- Salt og friskkværnet peber



Skyl og tør basilikum og persille, og hak det grodt. Blend det godt sammen med olivenolie. Tilsæt pinjekerner og parmesan, og blend videre til du får en jævn og glat pesto. Smag til med slat og peber! 


torsdag den 16. august 2012

Som i gamle dage!

En aften halt som i gamle dage, bortset fra at vi er seks år ældre! Hmm 
For seks år siden flyttede jeg med min familie fra Sjælland til Bornholm, og i den forbindelse måtte jeg efterlade mine allerbedste veninder. Heldigvis har jeg fundet mig nogle dejlige af slagsen på Bornholm, men jeg skal helt ærligt sige, at jeg har savnet "Hvalsø pigerne" RIGTIGT meget! 
Nu er jeg så færdig med gymnasiet på Bornholm, og jeg flytter til Sjælland for at læse. Det betyder også, at jeg får mulighed for at ses med mine skønne veninder igen! :-) kærlighed til jer! 

De kom forbi til aftensmad i min nye lejlighed - og som altid hygger jeg mig rigtig meget i deres selvskab. 

Jeg ville gerne lave billig mad, som samtidig så ud af noget, da jeg mener, at dette sagtens kan lade sig gøre -og ud fra de kommentarer jeg fik, så lød det som om det lykkedes...

Middagen bestod af en spinat/hytteost-tærte, røget laks og letkogte gulerødder til hovedret, og til dessert en müsli, sorbet (fra Ismejeriet) og lidt frisk frugt, der lå på noget flødeskum, hvor jeg havde vendt lidt chokolade i. 



Hovedretten

 

Desserten



Tærte med spinat og hytteost:
  • 1 pakke filodej
  • 1 pose frisk spinat
  • 300 gram hytteost 4% (jeg brugte den fra Arla)
  • 5 æg
  • 50 gram revet parmesan
  • 1 spsk tørret oregano
  • Røget paprika eller cayenne peber
  • Salt og peber
  • Olie 
  • Gulerøøder
  • Olie
  • Citronskal
  • Finthakket chili
  • Salt og peber
Tærten - Hytteosten, æggene, parmesanen, tørret oregano og salt og peber, røres sammen og stilles til side. 
To stykker bagepapir krølles sammen og gøres våde under vandhanen. De foldes ud og lægges på en ren køkkenbordsflade. Filodejen lægges på, stykke for stykke, med olie og røget paprika eller cayennepeber mellem hvert stykke. De skal dække begge stykker bagepapir. Forsigtigt flyttes bagepapir med filodej over i en pande, der kan tåle at komme i ovnen. 
Spinaten skylles grundigt og slynges fri for vand. Den rene spinat kommes over i panden og hytteost-blandingen hældes over og blandes forsigtigt med spinaten. Den filodej, der hænger ud over kanten, foldes ind over fyldet og danner et "låg"! For at tærten bliver sprød hele vejen rundt kan det være en fordel, at stege den lidt på komfuret inden den kommer ind i ovnen ved 200 grader i 20 minutter, eller til den er sprød og gylden.

De letkogte gulerødder - gulerødderne koges i letsaltet vand, til de er lige akkurat kogte (der må, og skal helst være, lidt bid i dem). De køles en anelse af og vendes med god olivenolie, finthakket chili og fint hakket citronskal. Før dressingen hældes på er det en god ide, at smage den til med sat og peber. 



Desserten bestod som sagt af is fra Ismejeriet (min nye store kærlighed!), en müsli isen kunne lægge på, og flødeskum vendt med lidt mørk chokolade - ikke så meget dér! 

Isen, jeg havde valgt, var sorbet. Den ene havtorn (orange) og den anden citron (hvid). Begge var helt VILDT gode. Virkelig cremede og samtidig lette, som sorbet skal være. 
Ja - man betaler for kvalitet, men det er det værd nogen gange. 
Müsli'en var ikke noget særligt, og var mest tænkt som en bund, så isen ikke skulle skøjte rundt i den dybe tallerken. Den blev lavet af grovvalsede havregryn, hakkede mandler, hørfrø og solsikkekerner. Alle fik de en tur på panden og blev ristet, og til sidst vendt i lidt flydende honning. 

Tak for en hyggelig aften tøser ;-) 



Kartofler på hundrede måder - nr. 3

"left over" kartofler i ovn.

En rest kartofler fra aftensmaden blev til lækre ovnkartofler - og altså endnu en ny måde at tilberede kartofler på (nr. 3 ud af 100) ;-)

Kartoflerne blev vendt med Cajunmix fra urtekram, som slet ikke er dårligt til ovnkartofler!

Da kartoflerne allerede var kogt på forhånd, skulle de bare ristes så de blev dejlig sprøde uden på. Dette foregik i en 225 grader varm ovn med grillen tændt. 

Resulatet blev kanske godt og smagte dejligt til de hakkebøffer vi fik på grillen!! :-P 


fredag den 10. august 2012

Kartofler på hundrede måder - nr. 2

Spansk totilla møder dansk æggekage

En ret mere med kartofler.. Brugte hvad der var i køleskabet, og resultatet blev faktisk virkelig godt! 

Der var lidt oksekødspølser tilovers fra min fars "mandehørms-hyggeaften", en rød snackpeber, soltørrede tomater i olie, lidt rød chili, hvidløg og æg fra vores egne chiks! 
I skuffen fandt jeg safran (bonus), det gav æggekagen en rigtig fin og delikat smag! 

nykogte majs, danske tomater , purløg og hjemmebagt rugbrød suplerede æggekagen, og hjalp den med at gøre den til et komplet måltid

torsdag den 9. august 2012

Tror kun man behøver at spørge én gang [...]

... for at få svar på, om min fars aften ikke er fuldendt, hvis jeg serverer dette for ham til aften! ;-)



En (eller to) super god oksekødspølse, hjemmelavet pløsebrød og alt hvad der nu ellers hører til en ordenligt hotdog.

Jeg skal på arbejde, og synes han trængte til lidt mandehørms-forkælelse! så god aften til dig far! :-)  


onsdag den 8. august 2012

"Kartofler på hundrede måder - nr. 1"

Haven er FULD af kartofler, og de skal spises - selvfølgelig.
En nyopgravet kartoffel, kogt og vendt i smør, persille og salt er bare SÅ godt, men når man har fået det et par gange (tusinde gang) bliver det lidt trivielt.
Men igen, kartoflerne skal bruges, så nu - kartofler på hundrede måder..... eller lige der omkring ;-)

Starter med en kartoffeltærte med filodej. Den var let, frisk og virkelig dejlig - også kold næste dag.


de færdige resultat serveret og klar til at blive spist :-P 




Jeg serverede tærten med grovbrød, røget laks, spinat og små gulerødder let kogt og vendt med en dressing af god olivenolie, citronsaft og en smule salt, peber og frisk chili. 

Tærten
En pakke filodej
1 kg nye kartofler
300 gram hytteost
5 æg
Salt peber
1 tsk tørret oregano
Cayenne peber
God ekstra jomfru olivenolie eller rapsolie (altid koldpresset!) 

Kartoflerne skal vakses og skrubbes, skæres i små tern og koges til de er møre. 
Man kan med fordel koge dem i kyllinge- eller hønsefon for smages skyld.

Tag to stykker bagepapir, kram dem sammen og skyld dem under rindende kold vand. Knug det overskydende vand fra og bred dem ud på bordet, så det ene ligger lidt ovenpå det andet. 
Start med at lægge en plade filodej, smør den med olie og strø lidt Cayenne peber over. Læg en ny filodej-plade og gentag med olie og Cayenne. Gentag processen indtil alle pladerne er brugt, og dækker begge stykker bagepair. 

Find en pande frem, der kan tåle at komme i ovnen. Før forsigtigt bagepapir med filodej over på panden. 
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Bland æg, hytteost, salt, peber, oregano og kartofler sammen og fordel det i panden, med filodej. 

Der hænger meget dej ud over kanterne, som skal fungere som låg - så fold dejen ind over fyldet, og smør med lidt olie (det giver en sprød skorpe - virkelig sprød) 

Før tærten kommer i ovnen er det en god ide, at "bage" bunden lidt først ved at sætte panden på et blus ved middel varme og lade den bage til bunden får lidt farve. Derefter kommes tærten i ovnen og bages i 20-30 minutter, til den den er gylden, sprød og lækker! 

Velbekommen!