onsdag den 3. oktober 2012

Kanelsnegle - JA TAK

Der er bare dage, hvor man har lyst til lidt mere "goodness" end andre - og i dag er en af de dage + at min bror og to af hans venner kommer og bor et par dage, og de (så vidt jeg ved) er ret fjollede med kanelsnegle :-) 

Nå men i hvert fald, disse snegle er syndige efter alle kunstens regler, og ved I hvad - de er bare helt i orden! 


20-24 snegle med remonce

Dejen
125 gram vand
175 gram mælk
15 gram gær
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
500 gram mel
250 gram smør

Remonce
125 gram smør
2 spsk. kanel
250 gram brun farin

Mælken og vandet lunes i en kasserolle til det er lillefingervarmt. Det lune "mælkevand" blandes med gæren, og melet, sukkeret og saltet røres i. Dejen skal bare lige samles. Derefter stilles den på køl i små 20 minutter. 

Smøren tages ud af sin indpakning og lægges mellem to stykker bagepapir. Med en kagerulle bankes det fladt, så det er klar til at blive lagt sammen med dejen. 

Dejen tages ud af køleskabet og rulles ud til en plade på omkring 30x30 centimeter. 
På midten af pladen lægges smøren, hvorefter dejens fire hjørner foldes ind til midten. Derefter foldes den ene siden af dejen ind til midten og den anden side lægges indover. Dejen vendes og rulles til en rektangel. Nu lægges den på køl i 15 minutter. Herefter gentages processen til der er foldet i alt 27 lag. Dvs. at dejen skal foldes tre gange.

Efter den tredje foldetur, rulles dejen ud til en stor plade, der er klar til at modtage remoncen. 

Remoncen laves ved at smelte smøren og vende den sammen med kanel og det brune farin. 

Remoncen fordeles ud over dejen, der derefter trilles til en pølse. 
Nu er der bare tilbage at skære 20-24 kanelsnegle og bage dem i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter. 

Efter en kort afkøling er de klar til at blive nydt med en god kop the eller kaffe! 




Velbekomme og god eftermiddag til alle! :-) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar