torsdag den 23. august 2012

Kartofler på hundrede måder - nr. 6

... I don't care - kartofler kan bruges til ALT. 
Det beviser denne kartoffelkage (bogstaveligtalt) i hvert fald!

I denne kage fungere kartoflen simpelthen som det eneste bindemiddel og det, der gør kagen blød. Der er hverken mel eller smør i, og alligevel er kagen fast og super svampet. 

I mean look at it .. come on!! 






Her får i opskriften på en virkelig velsmagende kage, som man ville kunne bilde hr. hvem som helst ind, var en helt almindelig velsmagende chokoladekage:


  • 200 gram kogt mostet kartoffel 
  • 2 æggeblommer
  • 100 gram sukker
  • 100 gram mørk chokolade (nok ikke 85%, men en god mørk en på 60%) 
  • 2 æggehvider 
  • 50 gram smuttede og hakkede mandler
  • 1 tsk bagebulver

De kogte kartofler moses meget fint. Der skal ikke være nogle kartoffelstykker tilbage. 
Æggeblommerne piskes hvide/lyse med sukkeret og vendes i kartoffelmosen. 
Chokoladen smeltes over vandbad og vendes i dejen sammen med bagepulver og de smuttede finthakkede mandler. 
Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i den dejen. 
Dejen kommes i et lille ovnfast fad beklædt med bagepapir og bages 10-15 min i en 200 grader varm ovn.

Når kagen kommer ud vil den stadig føles en anelse blød, men den bliver mere fast når den lige er kølet lidt af. 
Den kolde kage kan skæres som man ønsker, og kan med fordel spises med cremefraiche rørt med lidt flormelis og vaniljesukker. En kugle vaniljeis i stedet for cremefraichen ville sikkert gøre den kære kage godt selvskab - kunne jeg forestille mig .. :-) 



.. og så gør det jo heller ikke noget, hvis den ser lidt "fin" ud når den skal serveres. 


Fra venste:
Hybenrosenblade med cremefraiche, cremefraiche toppet med kokos og en lille hyben, og æg af cremefraiche med lidt lavendel som pynt.

 





Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar